Formanden orienterer

Sommersæsonen nærmer sig sin afslutning. Nakskov Tennisklub havde planlagt en hel del forskellige aktiviteter i løbet af sommersæsonen.

Vi startede den 21 april med standerhejsning, hvor vi som altid havde en hyggelig dag med godt vejr. I forhold til de andre år var der ingen baner, der kunne spilles på. De kunne ikke blive klargjort på grund af, at der havde ligget sne på banerne.

Vi startede derfor først med at klargøre bane 7 (d. 21 april). Banerne 4-5 og 6 fik først grus på banerne senere af Park og vej. Efterfølgende kunne vi komme i gang med at færdiggøre banerne 4, 5 og 6. Banerne 1,2 og 3 blev ikke klargjort på grund af projekt renovering af baner.

Der arbejdes stadigvæk på dette projekt, i samarbejde med Kultur og fritid. De ønsker, at det skal finansieres, derfor er vi gang med at søge midler hos forskellige fonde.

 

Bossers vandrepokal blev i år tildelt Morten Rasmussen for hans store indsats i klubben, med blandt andet at være drivkraften i at få banerne klargjort.

Nakskov Tennisklub deltog igen i år i projektet hold Lolland Ren, hvor vi modtager penge til klubben. Nakskov Tennisklub havde fået tildelt Indrefjorden som område.

I samarbejde med Dansk Tennis Forbund har vi afholdt Tennissportens Dag, den 5. maj.

Vi har haft et haft et senior mixhold med i Sjællandske holdturnering. Vi har afholdt mixturnering med grill den 26. maj for egne medlemmer, vi kunne have ønsket at nogle flere medlemmer havde deltaget, men dem som deltog, havde en rigtig hyggelig dag, med gode kampe og lækker grillmad.

 

Der har igen været afholdt tennisskole, det har givet flere nye unge medlemmer.

Den 26. august blev der afviklet udendørs klubturneringsfinaler i meget flot solskinsvejr. Det var en rigtig spændende finaledag, for dem som deltog og de tilskuere der var til stede.

        

Den 8. september deltog vi i den årlige mixturnering for seniorer i Nykøbing Falster tennisklub. Det var som altid en rigtig hyggelig dag. Vi var 28 deltagere, som startede i 3 puljer med 3 hold i hver. Vi spillede alle mod alle i hver vores pulje. Derefter var der kaffepause og vi blev delt op i tre nye puljer, hvor 1’erne kom i en pulje, 2’erne i en pulje og 3’erne i en pulje. Efter kampene var der masser af god mad. Næste år er Nakskov Tennisklub vært - sæt derfor allerede kryds i kalenderen, det er den 7. september 2019.

Vi har købt hjælp hos Krogsbølle til at slå græs/fjerne ukrudt, rengøring og de har også malet klubhuset.

Så efter en god sommer, med gode men få baner at spille på, håber jeg at se jer til vinterklargøring af baner den 6 og 7 oktober, så vi med fælles hjælp kan bevare vores anlæg i god stand.

 

Bente Christiansen

Formand

 

 

 

Adresse Inden- og udendørsbaner samt klubhus: Bregnevej 53, DK-4900  Nakskov. Email: nt@nakskovtennisklub.dk

Bankoplysninger: Lollands Bank, reg. nr. 6520 Konto 0552746